Glimt fra de sidste par uger

Med hestevogn rundt i Århus efter Özlem og Devrims vielse:

Sammen med den smukke brud Anne

Sammen med Sandra

Byen gennem en linse

Detaljer man aldrig har set før. På tagryggene. Ved kanalen. På jorden. Men man er ikke så usynlig som man plejer. Måske fordi man stopper op og snurrer rundt og ikke stormer afsted. Måske på grund af kameraet. Eller måske på grund af det neongrønne armbind. Hvem ved. Der er en anden puls som man ikke ser, når man blot bevæger sig fra A til B. Menneskerne reagerer anderledes når man kommer med kameraet; nogen stikker af; andre laver grimasser; folk er interesserede. Få er ligeglade. Man er i hvert fald ikke usynlig.

I går var jeg til fotomarathon som nogen nok har luret. 24 bundne emner på 12 timer. Et skud. I kronologisk rækkerfølge. Emner som; set ovenfra, det er afrikansk, ventetid, murmaleri, hænder&fødder.

Fantastisk dag selv i regnvejr

/Christine, der er lidt træt i benene

Noget om livet

Det er snart ved at være længe siden, der har været lidt update, men 10 dage i det mørke jylland bød ikke på meget af nymodens teknologi såsom internet. Men det skulle jo også være ferie. Ugen bød dog rigtigt på livets mange sider; både de gode og dårlige. 2 bryllupper og en begravelse. Ville dog ønske det var en film, hvor man vendte tilbage til virkeligheden efter halvanden time, så mindst lidt var som før man trykkede play. (eller at der var en pauseknap måske)

Tilbage i København har den stået på meget DSF; river mig lidt i håret og overvejer hvorfor man ikke ordner tingene med de samme.. Der er sørme meget oprydning...

Lidt om livet.. Nu skal hvert minut nydes..

/Christine

Kvinder!

Har fundet nogle kloge ord som jeg vil dele med jer - de er skrevet omkring slutningen af 1600-tallet af Lady Winchilsea - (og Peter; du får korporlige tæsk, hvis du kommer med en dum kommentar om feminister... for dette er intet mindre end fantastisk)

HVor er vi sunket dybt, og sat i bur
ofre for fordom, ikke for natur
For hver en åndsudvikling sættes bomme
vi fostres op til kun at være dumme

Og skulle nogen vove at stige
med ikdhu mod ærgerrighedens rige
er kræfterne så stærke imod hende
at håbet ej kan frygten overvinde

OG

Thi ak, en kvinde der vil prøve kæk
at skrive, regnes for så ful og fræk
at ingen dyd kan slette dette blæk
de si'r vi svigter kønnets sande ære
manerer, moder, danse bør vi lære
og pynt og pjank er hvad vi bør begære
at skrive, læse, frieånder være
vil skræmme skønheden og spilde tiden
og hemme os helt i vores sande viden
at få en mand og føre hus for ham
det er vor kunst, alt andet er vor skam


/Christine, meget benovet...